The M-Monochrom, a black-and-white version of its M9 full-frame rangefinder.
The M-Monochrom has no color filter array in front of the sensor, meaning it captures more of the available light but cannot perceive color.
It also means there is no need for demosaicing (the process of combining color information from adjacent pixels), so higher levels of detail are retained. In most other respects,
the M-Monochrom shares its hardware with the M9.The camera can add three toning colors to its monchrome output or its uncompressed DNG files can be edited using the included copy of Photoshop Lightroom.
A full version of the mono processing software Silver Efex 2 is also included.Incomparably sharp
With a full native resolution of 18 megapixels, the Leica M Monochrom delivers 100% sharper images than with colour sensors. As its sensor does not see’ colours, every pixel records true luminance values – as a result, it delivers a true’ black-and-white image. The combination of the brilliant imaging qualities of Leica M-Lenses and the image sensor results in images with outstanding sharpness and natural brilliance.Complete image control
The Leica M Monochrom more than satisfies the expectations of discerning users with a raw data histogram for the precise control of tonal values. The difference from conventional histograms is that it displays unprocessed and unmodified raw data. The combination of this with a configurable clipping display allows precise correction or optimisation of exposures.

At the touch of a button, images captured by the M Monochrom can be converted with characteristic toning effects from black-and-white film photography (sepia, cold or selenium toning). All users need to do is save the image in JPEG format and select the desired toning effect – simply and conveniently, and with no need for post-processing.

Monochrome Workflow
Leica M Monochrom buyers also benefit from a free online download option (available after registration of the camera) for the software packages; Adobe® Photoshop® Lightroom® 4, a professional workflow solution and the world’s leading black-and-white image processing software Silver Efex Pro.

Silver Efex Pro 2 offers an impressive collection of unique and powerful, darkroom-inspired tools for the creation of high quality black-and-white images. Silver Efex Pro 2 emulates over 20 different types of black-and-white film to recreate the glory of classical black-and-white film photography. The emulation of each film type is based on the analysis of many rolls of the respective type and guarantees perfect reproduction of the characteristic look of many popular films from ISO 32 to ISO 3200.
Leica Monochrom prints – an exclusive service for M Monochrom customers

In collaboration with WhiteWall, the premium photo finishers, the Leica M Monochrom print service offers customers an opportunity to have exclusive black-and-white prints made from their images. With this service, digital images from the Leica M Monochrom can be printed on premium-quality baryte photographic papers. Thanks to development in the classical wet-chemical silver halide process, the prints are hardly distinguishable from their analogue counterparts printed from negatives.

Velprøvet fototeknik

Fotografering med et Leica M-kamera kræver øvelse, men så bliver resultatet også derefter.

M Monochrom deler søgerprincip med M9-modellen. Man gør, som alle andre Leica M-fotografer har gjort siden 1954: Kigger igennem en rammesøger, komponerer billedet inden for den ramme, som er markeret i søgeren, fokuserer på det valgte punkt i motivet og stiller blænde og valgbare trin på objektivet – og lukkertid, dersom det ikke allerede er gjort af kameraets lukkertidsautomatik.

Denne proces tager selvfølgelig længere tid end at løfte et spejlreflekskamera til øjet og trykke udløseren ned. Men man får i hvert fald bedre tid til at tænke, vælge komposition og udsnit. Måske bliver billederne også bedre, når man ikke haster af sted efter endnu et skud.

En praktisk metode til at undgå at skulle fokusere manuelt hele tiden er at beregne den såkaldte hyperfokalafstand for det objektiv, man bruger. Så stiller man blænde og fokuseringsafstand på forhånd, vel vidende at alt, hvad der befinder sig inden for en given afstand fra f.eks. 2 til 10 meter, vil blive skarpt tegnet. Alle Leica M-objektiver har nemlig markeringer for dybdeskarpheden, så man kan vælge en blændeåbning, som passer til den skarphedsdybde, man ønsker, stille fokus og herefter bare skyde løs.

I dag kan alle systemkameraer levere billedfiler, som holder så høj kvalitet, at gammeldags film bogstavelig talt blegner i sammenligning. Er man samtidig erfaren nok til at ordne efterbehandling uden at få sved på panden, kan man forvente meget af råfilerne fra et godt systemkamera. F.eks. hvis man vil have sort-hvid-kopier.

Der er bare en hage ved det. Alle kameraer er udstyret med et farvefilter, og de allerfleste også med et lavpasfilter på billedsensoren, som reducerer detaljeopløsningen. Hvis man kun skal fotografere i sort-hvid, behøver man ingen af filtrene. Men da ingen kun fotograferer i monokrom, laves der ikke digitale sort-hvid-kameraer længere.

Da Leica introducerede M Monochrom i maj 2012, rystede de fleste på hovedet, mens en lille gruppe fotografer jublede ekstatisk. Endelig et kamera for den krævende sort-hvid-fotograf. For Monochrom kan ikke lagre farvebilleder. Her findes ingen farvefiltre, intet lavpasfilter, og lyset falder direkte på en 18 megapixel CCD billedsensor, som kun registrerer lys. Ikke farver.

1954? Nej, 2012. Og kun sort-hvide billeder.

Unikt
Galskab i manges øjne, særligt til 53.000 kroner, men lokkende i andres. For med forbedret detaljeskarphed og – ifølge Leica – jævnere gråtoneskala, da hele farvespektret rammer billedsensoren ufiltreret, skal Monochrom give fotografen en sort-hvid-kvalitet, som ingen andre kameraer er i nærheden af. Bare det at fjerne lavpasfilteret eller benytte et meget svagere giver mærkbare resultatforbedringer på pixelniveau, også fordi mere lys slippes igennem. Nikon D800 E, Leica M9 og Fujifilm X-Pro1 er eksempler på, hvor godt man er lykkedes med svagere eller intet lavpasfilter. At Monochrom desuden mangler farvefilteret, ses, med det samme man ser billederne fra kameraet.

Enkelt funktionsniveau
Bortset fra nogle kosmetiske detaljer og den unikke billedsensor er alt her klassisk Leica, som vi kender det fra M9-modellen. Lukkertidshjulet til højre har valgbare lukkertider i halve eksponeringstrin fra 4 sekunder til 1/4000 sekund, indstilling for lukkertidsautomatik, Bulb-eksponering og markering af blitz-sync på 1/180 sekund.

På bagsiden er alle knapper mærket med ord, ikke symboler, og betjeningen er såre enkel. Skærmmenuerne er ikke særlig omfattende, men man kan vælge at lagre råfiler i det anvendelige DNG-format (som flere kameraproducenter burde bruge), enten sammen med eller i stedet for jpeg-filer. Vælger man jpeg, kan man bruge kameraets tre farvetone-effekter (sepia, kold og selenium) i foretrukken styrke.

Skærmen er kun 2,5 tommer, og med 230.000 punkters opløsning ikke særlig skarp. Jeg vil anbefale at basere sig på computerskærmen, når man skal tjekke skarphed og eksponering. Kameraet er heller ikke særlig hurtigt. Skudhastigheden er magre to billeder i sekundet. Lagringstiden er længere end på noget spejlreflekskamera, og så må man naturligvis fokusere manuelt.