Jeg har valgt fotografuddannelsen

Hvordan skaber man et godt billede? Lys og skygger

Lyset er vigtigt i forsøget på at omsætte det flade fotografi til en tre dimensional oplevelse. Lyset har indflydelse på skyggerne og strukturen i et fotografi. Fx vil en lang skygge skabt af lyset give en fornemmelse af dybde. Skygger kan være fortællende, skabe spændende mønstre, være truende og lignende. Sidelys skaber struktur, f.eks. i et ansigt vil sidelys fremhæve rynker og folder, og give læseren en fornemmelse af hudens struktur. Lyset skaber kontraster i fotografiet, og det menneskelige øje reagerer på kontraster.

Læs mere om foto her.

Lysets stemning

Lyset er med til at skabe stemningen i billedet. Ved farvefotografering giver varmt (rød, orange) lys fra fx et stearinlys eller andet der giver en hyggelige stemning. Grønligt neonlys vil virke som koldt og uhyggeligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man ønsker den effekt, som lyset giver til sin historie. Det er det ikke ligegyldigt, hvornår på dagen et billede tages eller hvordan kunstigt lys anvendes. Læseren vil forbinde lyset i fotografiet med erfaringer fra virkeligheden. Lys nedefra vil fx give en uhyggelig og spændende stemning, da det opfattes unaturligt – Naturligt lys kommer fra oven.

Lys og mørke

Det er almindeligt kendt, at fotografer bruger lyset til at få læserens øjne til at se på bestemte elementer. Og til ikke at se andre. Det gøres f.eks. ved at lave bestemte elementer eller dele af billedet mørkere eller helt sorte. På den måde fremstår de lyse elementer som mere betydningsfulde. Samtidig giver den store forskel mellem lyse og mørke elementer fotografiet en grafisk effekt, en kontrast, som fanger læserens blik. Kontrasten påvirker fotografiets indhold, og udfordringen er at styre kontrasten. Den må ikke blive så stor, at væsentlige detaljer bliver svære for læseren at se. Og kontrasten må ikke blive for lille, så fotografiet bliver gråt og ligegyldigt. Mørke fotografier virker tunge og dystre, og det er svært for læserens at afkode elementerne, mens lyse fotografier virker rare og lette samtidig med, at de er lettere at læse.

Fanger blikket

Lyset tiltrækker øjet, og derfor vil lyse elementer i fotografiet også tiltrække læserens blik. Det er vigtigt at overveje, hvordan og hvornår fotografen bruger de lyse elementer. En silhuet på en hvid flade vil selvfølgelig blive set af læseren. Lys i baggrunden af fotografiet, fx for enden af en gang eller lignende vil også tiltrække øjet, men hvis der er andre vigtigere og mere iøjnefaldende elementer i billedet, vil lyset blot skabe en fornemmelse af dybde. Lyse hjørner eller store hvide flader kan derimod trække læserens blik væk fra hovedmotivet. Derfor skal fotografen være opmærksom på dette, og undgå de lyse flader i optagelsen eller dæmpe dem under billedbehandlingen.

Mød en professionel fotograf og fotokunstner

Ændre lysstyrken, kontrasten eller sløringen i et billede

Du kan justere de relative lysforhold i et billede (lysstyrken), forskellen mellem de mørkeste og de lyseste områder i et billede (kontrasten) og sløringen i et billede. Dette kaldes også farvekorrektioner.

Du kan trække detaljer i over- eller undereksponerede billeder frem ved at lysne billedet eller ændre definitionen af grænserne mellem lys og mørke ved at forøge eller reducere kontrasten.

Du kan forbedre fotografiske detaljer ved at øge skarpheden i billedet, eller du kan fjerne uønskede pletter i billedet ved at reducere skarpheden.

Landskabsfotografering

Landskabsfotografering kræver ikke nødvendigvis en masse udstyr. Du kan få virkelig mange flotte resultater med et kompaktkamera. Hvis du ønsker at få stor dybdeskarphed og farvemætning i billederne, er et spejlreflekskamera og et solidt stativ ideelt. Faktisk er et stativ uundværligt for landskabsfotografer. Alle objekter kan anvendes til landskabsfotografering, men du vil få en særlig stor fornøjelse af en vidvinkel på 20 – 24 mm, og et zoomobjektivt på eksempelvis 28 til 200 mm. Lange teleobjekter kan også give spændende billeder, især af bjerglandskaber, brændinger og solnedgange.

Farve forklaring & brug af farver.

Farvecirklen – de primære og sekundære farver er delt ind i en cirkel for at vise deres blandinger.

Farveteoretisk forklaring

Primære farver – blå, gul og rød. De eneste tre farver der ikke er blandet af andre farver. Alle andre farver kan blandes ud af disse tre farver og hvid og sort.
 Sekundære farver – lilla, orange og grøn. De er alle tre blandet af to af primærfarverne
Tertiære farver – alle andre farver end de 6 ovennævnte
Spektralfarver – Den engelske fysiker Isaac Newton viste i 1876, at en lysstråle derbliver ført gennem et 3-kantet prisme, bliver spaltet op i rene og klare farver med glidende overgange. Rød, blå, gul, grøn, orange og lilla er de 6 hovedspektralfarver. Spektralfarverne er de reneste og mest entydige farver øjet kan registrere.
Komplementære farver – modsatte farver i farvecirklen, primær mod sekundær (blå/orange, rød/grøn, gul/lilla). Se også komplementærkontrast nedenfor.
 Brækkede farver – man brækker en farve ved at blande den med en anden
 Farvens mæthed – mæthed er en farves evne til at holde sorthed og hvidhed borte.
Farvens valør – en farve, der påvirkes af gråtoner får en valør eller tone
 Akromatiske (farveløse) farver – sort og hvid er ikke farver. De er lys og mørke
Kolde farver – de kolde farver er på den blå/grønne side af farvecirklen
Varme farver – de varme farver er på den rød/gule side af farvecirklen

Farvekontraster

Egenkontrasten

-  Egenkontrasten fremkommer når man sætter farver sammen, som adskiller sig fra hinanden så meget som muligt. De tre primære farver sammen giver fx den størst mulige egenkontrast. Det skyldes at de intet har med hinanden at gøre, hverken supplerer eller undertrykker hinandens kulør.
- Egenkontrasten vil altid understrege stærkt farvet liv og strålekraft. Kold/varm
-  I farvecirklen er det især farverne omkring de orange farver der er varme og farverne omkring de blålige farver der kolde.
-  Billedmæssigt vil de kolde farver trække sig bagud i billedet, imens de varme farver vil komme frem i billedet.
- Kvantitetskontrast
   Denne kontrast opstår når der er et stort spring mellem to spektralfarvers lysstyrke og fladeudstrækning.
  
   Et billede der er holdt i matte, dæmpede, brækkede blå eller violette farver kan opvejes ved at lys orange/gul genstand, som kun flademæssigt fylder en ganske lille del af billedet i forhold til det blå, men pga. lysstyrken bringer det ligevægt i billedet.Kvalitetskontrast
  
   Kvalitetskontrasten er modsætningen mellem de matte, brækkede, dæmpede farver og de mættede, klare og farveintens farver.
  
   Jo mere man knækker en farve eller dæmper den med enten hvid eller sort, jo mindre kvalitet vil den have.
  
   Billedmæssigt vil en farve i høj kvalitet rykke frem i billedet, hvorimod en med lav kvalitet vil trække sig bagud.Komplimentær- og simultankontrast
  
   Når to komplementærfarver sættes sammen understreger og aktiverer de indbyrdes hinandens specielle farvekarakter.
  
   Kontrasten opstår, når man sætter en primærfarve sammen med en blanding af de to andre primærfarver. Dvs. en komplementærkontrast altid består af alle tre primære farver.
  
   I den rene komplementærkontrast vil en farves komplementærfarve aldrig selv indeholde noget af denne farve.
  
   Simultankontrasten opstår i det øjeblik man sætter skarpt lys på fx en rød farve o stirrer direkte ind i den. Når man så slukker lyset vil øjet simulere formen af den råde farve, nu vil den blot vise sig som et grønt skær. Billedmæssigt bruges det, ved at sætte en gråtonenuance sammen med en stærk kulør. Pga. farvens stærke kulør og vores indbyggede behov for balance vil gråtonen ophæves og vores øjne vil antage komplementærfarvens udtryk.Lys/mørk-kontrasten
  
   Sort og hvid er den største lys/mørk-kontrast øjet kan opfatte.
  
   I mellem farverne er der også lys/mørk-kontrast. Den største kontrast er mellemgul og violet, imens rød og grøn er lige stærke.
  
   Et billede der er monokromt malet, dvs. kun med en farve, kan også have en stærklys/mørk-kontrast.
  Farvesymbolik
  
  BLÅ
  
   Cennini kaldte den blå farve for ”Den mest fuldkomne af alle farver”. Teknisk var den lige så dyr at bruge som bladguld. Fx ser man i europæiske middelalderkunst ofte at Jomfru Marias kåbe var blå.
  
   Blå betragtedes som en himmelsk og åndelig farve, og symboliserer i denne sammenhæng, hendes tillid og fromhed.HVID
  
   Ligeledes er rød og hvid ofte brugt i den selv samme klædedragt. Hvid som symbol på renhed, kyskhed og uskyld, ligesom den hvide lilje hun ofte er afbildet med.
  
   Hvid er også symbol på det det højeste lys, fornuftens lys, intellekt og Gud. RØD
  
   Den røde farve, som er blodets farve, symboliserede Jomfru Marias kærlighed og offervilje
  
   I ekspressionismen anses den røde farve for liv, lidenskab, vildskab og seksualitet og var igen som oftest møntet på kvinder.GUL
  
   Gul benyttedes i middelalderen til skildringen af Judas og synagogen og til skildring af kættere. Den bruges derfor den dag i dag ofte som falskhedens farve.
  
   I ekspressionismen er den lyse skingre gule ofte brugt som symbol på vanvid og galskab. Hvorimod den mørke varme gule skaber en fornemmelse af ro og fordybelse.VIOLET
  
   Violet symboliserede bl.a. lidelse og kan ses i forbindelse med angrende syndere og den lidende Jomfru Maria efter Jesu korsfæstelse.SORT
  
   Sort bruges ofte i forbindelse med døden, synd, helvede, sort magi og djævlen, da den udtrykker lysmangel og mørke.
  
   I ekspressionismen brugte bl.a. Edvard Munch den som et symbol for voksenlivet/alderdommen.GRØN
  
   Grøn er en passiv og rolig farve. Den forbindes med indvielse, håb og forjættelse, da det er en jordisk farve, som associerer til vækst, græs og forår. Johannes Døberen er ofte grønklædt i middelalderen.
  
  Farvepsykologi
  
  Farverne har alle en forskellig på virkning på vores psyke. Vi bliver påvirket af farvernes intensitet og styrke, og da vi det meste af tiden befinder os farvede rum, kan det være rart at vide, hvilken påvirkning den enkelte farve har på psyken.
  
  Det er fx ikke tilfældigt at hospitaler ofte har blåt eller grønt på væggene og at dugen på bordet til eksamen, også er grøn. (Se bilag 4).
  
  Billedanalyse
  
  I analysen er det vigtigt at man arbejder sig ind i billedet. Det vil sige at man starter med at gøre rede for det man ser, formen, så forholder man sig til det indhold man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med
  at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender. Det er meningen at de 4 områder hele tiden supplerer hinanden, da indholdet ofte hænger sammen med perspektiveringen og en stor del af budskabet selvfølgelig også ligger i formen.
  
  Formen
  
   Præsentation af billede og kunstneren
  
   Hvad er det jeg ser? (uden følelser og personlige meninger)
  
   Komposition – linier, rum, bevægelse, perspektiv
  
   Farver – kontraster, mæthed, kulde/varme, rene/brækkede
  
   Teknik – maleri, akvarel, foto, grafik, tegning
  
   Materiale – kridt, kul, blyant, akrylmaling, oliemaling, tusch, blæk, akvarel, osv.
  
   Genre/isme
  
  Indhold
  
   Hvad forestiller billedet?
  
   Hvad er handlingen i billedet?
  
   Hvordan er stemningen i billedet?
  
   Hvad betyder det du ser i billedet? (Kulturel baggrundsviden)
  
   Har teknikken en virkning i indholdet?
  
   Hvordan virker de bestemte former og farver?
  
   Farvesymbolik
  
   Hvilke følelser sætter det i gang?
  
  Budskab
  
   Afsender/modtagereffekten.
  
   Hvorfor har kunstneren lavet dette billede? Hvad vil han eller hun fortælle med det?
  
   Hvad siger billedet om den tid det er lavet i?
  
  Perspektivering
  
   Kender jeg til andre billeder med samme form, indhold eller budskab?
  
   Har jeg læst, set, hørt eller oplevet noget der minder om det jeg ser i billedet?
  
   Hvilken sammenhæng har billedet med mit liv og den verden jeg færdes i?
  
  Komposition
  
  Komposition betyder billedets opbygning.
  
  Ordet komposition angiver hvilken beskæring af virkeligheden du vælger at have på billedet. Der er altså i høj grad tale om en subjektiv vurdering. Der er dog nogle grundregler, som er gode at skrive sig bag øret.
  
  Det gyldne snit – Er en opdeling af billedet i felter. Der hvor linierne skærer hinanden virker det godt at have hovedmotivet. Man skal helst ikke placere hovedmotivet lige midt i billedfeltet, noget som er meget let at forfalde til med et autofocuskamera. Har du en model (dyr eller menneske) placeret ude i den ene side af billedet, må de aldrig kigge ud af billedet. Lad dem kigge ind i billedet, ved at dreje dit billedudsnit. Det virker sjældent godt at lægge horisonten midt i et landskabsfoto, en af linierne fra det gyldnesnit er langt bedre.
  
  Et billede har både:
  
   Forgrund – den forreste del af billedet.
  
   Baggrund – den bageste del af billedet.
  
   Mellemgrund – den midterste del af billedet.
  
   Linier – et billede har ofte mange linier, som er med til at bygge billedets komposition op. De danner rum og bevægelse i billedet. Disse linier kan både være synlige og usynlige. Ofte ligger der også mange skjulte beskeder fra kunstneren i liniernes retning. Synlig linie – fx linien på en bordkant eller en dørkarm.
   Usynlig linie – fx en øjenlinie, altså den vej, som personen kigger. Den kan ikkedirekte ses, men blikket danner alligevel en kompositorisk linie i billedet.
   Horisontlinie – Den linie der deler himmel og jord. Alt efter hvor højt/lavt den ligger i billedet, giver det forskellig virkning.
  
  Rum – der er mange måder at skabe rum i et billede. Nogle af teknikkerne kan næsten få et todimensionalt billede til at virke tredimensionelt. Rummet inddrager beskueren og man føler sig draget ind i billedet. Det kan forstærke billedoplevelsen meget.
  
   Perspektiv – Rumvirkning i et billede, der skabes ved at lade linierne samles i et forsvindingspunkt.
  
   Frøperspektiv – når motivet ses nedefra
   Normalperspektiv – når motivet ses fra normal øjenhøjde
   Fugleperspektiv – når motivet ses oppefra
   Overlapning – når et objekt overlapper et andet giver det rumvirkning i et billede.
  
  Fx et æble der er tegnet ind foran et glas, så man kun kan se toppen af glasset.  Egenskygge – når et objekt har en skygge på sig.
   Slagskygge – når et objekt kaster en skygge på noget andet, fx et bord.
  
  De geometriske figureres betydning – Linierne i billedets komposition kan danne en geometrisk figur og i nogle billeder har det også en bevidst symbolsk betydning
  
   Cirkel – symboliserer evighed, uendelighed, fuldkommenhed
  
   Trekant – treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden)
  
   Firkant – symboliserer det jordiske (4 årstider, 4 livsforløb, 4 verdenshjørner, 4elementer).
  
  Billedanalyse
  
  I analysen er det vigtigt at man arbejder sig ind i billedet. Det vil sige at man starter med at gøre rede for det man ser, formen, så forholder man sig til det indhold man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med
  at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender. Det er meningen at de 4 områder hele tiden supplerer hinanden, da indholdet ofte hænger sammen med perspektiveringen og en stor del af budskabet selvfølgelig også ligger i formen.
  
  Formen
  
   Præsentation af billede og kunstneren
  
   Hvad er det jeg ser? (uden følelser og personlige meninger)
  
   Komposition – linier, rum, bevægelse, perspektiv
  
   Farver – kontraster, mæthed, kulde/varme, rene/brækkede
  
   Teknik – maleri, akvarel, foto, grafik, tegning
  
   Materiale – kridt, kul, blyant, akrylmaling, oliemaling, tusch, blæk, akvarel, osv.
  
   Genre/isme
  
  Indhold
  
   Hvad forestiller billedet?
  
   Hvad er handlingen i billedet?
  
   Hvordan er stemningen i billedet?
  
   Hvad betyder det du ser i billedet? (Kulturel baggrundsviden)
  
   Har teknikken en virkning i indholdet?
  
   Hvordan virker de bestemte former og farver?
  
   Farvesymbolik
  
   Hvilke følelser sætter det i gang?
  
  Budskab
  
   Afsender/modtagereffekten.
  
   Hvorfor har kunstneren lavet dette billede? Hvad vil han eller hun fortælle med det?
  
   Hvad siger billedet om den tid det er lavet i?
  
  Perspektivering
  
   Kender jeg til andre billeder med samme form, indhold eller budskab?
  
   Har jeg læst, set, hørt eller oplevet noget der minder om det jeg ser i billedet?
  
   Hvilken sammenhæng har billedet med mit liv og den verden jeg færdes i?
  
  Uddannelsen til Fotograf
  
  Uddannelsen til Fotograf består af et grundforløb og et hovedforløb som til sammen ruster dig til en succesfuld karriere indenfor den fotografiske branche. Når du er færdiguddannet Fotograf, vil du være i besiddelse af den nødvendige rutine og det nødvendige kendskab til branchen, så du bliver i stand til at leve af din uddannelse. Desuden kan en Fotograf under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser selvstændigt og kreativt udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for sit håndværk. Du vil tilegne dig omfattende kendskab til fotografisk teknik, metode og arbejdsprocesser i forbindelse med afsendelsen af visuelle budskaber og kan med tiden selvstændigt og kreativt producere fotografiske løsninger med stor kommunikationsværdi.
  
  Grundforløbet på uddannelsen til Fotograf
  
  Grundforløbet kan have varierende varighed, alt efter den enkelte elevs individuelle forudsætninger, men vil for de flestes vedkommende vare fra 20 til 30 uger. Det udgør det første trin på Uddannelsen til Fotograf. Hvis du har indgået en uddannelsesaftale med et godkendt praktiksted, er du sikker på at blive optaget på grundforløbet. Men det er ikke den eneste mulighed, for skolen tildeles hvert år en kvote på et antal elever, der må påbegynde grundforløbet uden at have praktikplads. Disse pladser ansøges særskilt ved at følge den procedure, der er beskrevet på Medieskolernes hjemmeside.
  
  Hovedforløbet på uddannelsen til Fotograf
  
  Efter grundforløbet følger hovedforløbet, der veksler mellem skoleundervisning og praktik. Hovedforløbets samlede varighed er 4 år, heraf udgør skoleundervisningen samlet set 40 uger, der er delt op i skoleperioder på 15, 10, 10 og 5 ugers varighed. Ind imellem skoleperioderne ligger praktikperioder af ca. 3 års varighed.
  
  På skolen sikres det tekniske og teoretiske fundament, så du som elev behersker alle fagets områder. Du får kendskab til den nyeste udvikling indenfor fotofaget, ligesom du skal tilegne dig den nødvendige indsigt i de samfundsmæssige forhold, der er af betydning for fotografbranchen.
  
  På hovedforløbet får man overenskomstmæssig elevløn fra praktikpladsen, også når man er på skole.
  
  I praktik som Fotograf
  
  Når en elev og en mester er blevet enige om at samarbejde, skal I udfylde en uddannelsesaftale. Det er en blanket, I kan få fra Medieskolerne (kan downloades fra hjemmesiden) eller fra hvilken som helst anden erhvervsskole.
  På praktikstederne skal eleverne lære arbejdsformen i en fotografisk virksomhed, og de vil opnå rutine i praktisk fotografi. De vil meget hurtigt komme til at indgå i den daglige produktion, og de vil hurtigt få ansvar for dele af den. Det er dette ansvar, der gør forskellen. Jo tidligere, eleverne får lejlighed til selv at være ansvarlige for løsningen af en given opgave, jo bedre fotografer bliver de.