Farven på asfalten op til Buckingham Palace er rødlig og der var vist nok også rødt lys for den røde bil? Personen til venstre har sandsynligvis fået farvet håret rødt, men det er ikke os, der har farvet det!
Farverne fremstår som vi oplevede dem. Vi har konverteret billedet fra kameraets farveprofil Adobe RGB til Internettets sRGB. Internettet understøtter til orientering kun sRGB.
Er farvestyring (Color Management) i forbindelse med digital billedbehandling besværet værd at sætte sig ind i? Er vi måske ikke mange som aldrig har skænket det en tanke og som aldrig har savnet det? Det går jo fint uden?
En vis sandhed er der i ovennævnte udtalelse. Der er jo også mange som kører bil, tilsyneladende uden at kende færdselsreglerne. Det går jo fint alligevel?
Vi vil anbefale trafikanterne at de sætter sig ind i færdselsreglerne og vi vil anbefale seriøse fotografer, der vil noget med deres fotografi, at sætte sig så meget ind i farvestyring at de kan undgår de værste fejl .
Vi har talt med læsere, som har forsøgt sig i den svære kunst. De fleste fortæller, at når de læser om emnet, så kan de godt se det fornuftige i farvestyring, men når det kommer til at bruge det i praksis, så erkender de fleste, at de mister overblikket. Det vil vi prøve at gøre noget ved uden at udstede sikre garantier.
Så galt kan det faktisk gå, hvis man negligerer Color Management.
Venstre billedhalvdel viser de rigtige farver, fordi billedet her er åbnet i Adobe Photoshop, som understøtter billedets indlagte (Embedded) farveprofil. Højre halvdel viser det samme billede åbnet i et redigeringsprogram som ikke understøtter farveprofiler.
Programmer som ikke understøtter farveprofiler går pr. automatik ud fra at farveprofilen er den samme som Windows sRGB, selvom farveprofilen i virkeligheden er en anden.
Når vi beskæftiger os med farver, så undgår vi ikke at tale om solen, lysets farvetemperatur og dets natur, herunder lysets hastighed, og før vi får set os omkring, har vi haft berøring med mange af de gamle videnskabsmænd og opdagelsesrejsende i fysikken.
Kelvin er ophavsmand til en temperaturskala, som vi i fotoverdenen benytter til at måle farvetemperaturen med.
Celsius bruger vi i det daglige, fordi det er så nemt, når man ved at vand koger ved 100 grader og fryser ved 0 grader. Det absolutte nulpunkt og dermed den laveste temperatur vi kan komme ned på, er minus 273,15 grader Celsius.
Kelvin betegnede i modsætning til Celsius det absolutte nulpunkt som 0 grader, så vi kan omregne Celsius til Kelvin ved at lægge 273,15 grader til. Kelvin = Celsius + 273,15.
Laveste temperatur målt i Kelvin er derfor 0 grader. Kelvins temperaturskala anvendes fortrinsvis indenfor naturvidenskaben.
Når vi siger at lyset har en farvetemperatur på 6000 Kelvingrader, så burde vi jo egentlig brænde os temmelig meget, men sådan skal det jo ikke forstås. Solens overflade temperatur er på ca. 6000 Kelvingrader. Vi ved at når et fast stof varmes op, så lyser det op i næsten alle regnbuens farver alt efter hvor høj temperaturen er.
Det er unægtelig lidt besværlig at stikke et termometer ind i solen, så derfor nøjes vi med at måle solens temperatur ved at se på solens farve.
En smed vurderer f.eks. jernets temperatur ved at se på det glødende jerns farve.
Solskin er fotografens vigtigste lyskilde også når det er overskyet. Om morgenen og om aftenen er sollyset rødligt og midt på dagen mere i den blå retning. Vi skylder nok her at oplyse at solens afstand og jordens atmosfære har indflydelse på den målte farvetemperatur.
Astronomen Ole Rømer er interessant i den her forbindelse fordi han fandt frem til lysets hastighed, som er ca. 300.000 km i sekundet. Radiobølger eller elektromagnetiske bølger har samme hastighed. Forklaringen er at lyset fysisk set kan sidestilles med radiobølger. Forskellen ligger i bølgelængden.
Elektromagnetiske bølger udgøres af kvantemekaniske fotoner, som er karakteriseret ved frekvens eller bølgelængde.
Fotoner er en bølgepakke af lys med partikelagtige egenskaber der er en masseløs, neutral og stabil elementarpartikel som formidler den elektromagnetiske vekselvirkning og er det elektromagnetiske felts mindste energienhed (Lyskvant)
De synlige farver er elektromagnetiske bølger med forskellig bølgelængde. Farvespektret (synligt lys) har en bølgelængde der går fra 420 til 680 nanometer. På hver side af det synlige spektrum har vi henholdsvis ultraviolet og infrarødt lys (Infra betyder “under” og infrarødt betyder derfor “under det røde farvespektrum”)
Med et infrarødt kamera kan man fotografere varmeudstrålingen fra diverse objekter, herunder levende væsener. En isbjørn er formentligt det bedst isolerede pattedyr på denne klode og det eneste man kan se i et infrarødt kamera er dyrets fodsåler, hvor der er ganske lidt varmeudstråling.
Ultraviolet lys kan det menneskelige øje ikke se, men det analoge og digitale kamera kan godt. Et UV filter monteret på objektivet holder det ultraviolette lys tilbage, så vi undgår uheldige bivirkninger fra den kant.
CIE 1931Chromaticity Diagram
Ovenstående diagram viser de farver som et menneske kan se. Diagrammet er baseret på mange enkeltpersoners syn, og er et slags gennemsnitssyn eller normalsyn.
De brun-orange tal viser bølgelængden i nm (en milliarddel af en meter).
Vi har også en X og en Y akse, som gør os i stand til med 2 tal at angive et bestemt punkt i “hesteskoen” og dermed en bestemt farve og farvemætning.
Alle de farver som diagrammet viser udgør øjets Gamut (Det spektrum af farver, som øjet kan se). Det er tydeligt at øjet kan se rigtig mange grønne farvenuancer.
Hvis en perifer enhed, som f. eks. en printer ikke kan gengive alle de farver vi ser på vores billedskærm, så har den pågældende printer (papir og blæk i forening) en mindre Gamut end skærmbilledet har.
Uden farvestyring kan farverne variere temmelig meget fra scanner til scanner, og fra printer til printer, alt efter fabrikat, printerpapir o.s.v.
Justerer vi et scannet billede så det ser godt ud på vores skærm, så vil vi uden farvestyring hurtig opdage at printerens farvesyn ikke er den samme som skærmens. Vi er igen lige vidt!
Men vi har også en løsning og det hedder farvestyring!
I de følgende afsnit har vi valgt at referere til Adobe Photoshop i eksemplerne, fordi programmet er helt unik, når det drejer sig om avanceret farvestyring. Der findes ikke et program, der gør det bedre!
Det vil desværre være ret omfattende, hvis vi skal give en grundig forklaring, hver gang vi viser eksempler med Adobe Photoshop. Vi henviser til Photoshop Help, hvor emnerne er nærmere uddybet.
Læs også:
