Billedserier
Man kan godt optage en slags “film” med et almindeligt kamera. Dog må det vel betragtes som en slags ultra-slow-motion. Billederne vil typisk blive taget med op til nogle få sekunders mellemrum, og skaber således en lille film over et kort handlingsforløb.
Det kunne for eksempel være en skate-board’er der vender på en rampe.Man kunne også forestille sig det modsatte – altså et forløb over meget længere tid. Den klassiske er, at fotografere det samme udendørs motiv ved forskellige årstider.
En udvidet udgave af dette har jeg set praktiseret af en af mine gode venner fra Fotoklubben Blænde 96 i Holstebro. Den nævnte amatørfotograf har fotograferet i en menneskealder, og han har fotograferet dias af det samme motiv i en årrække. Et klassisk landskab med bakker i baggrunden og en mark i forgrunden. Han har mange vidt forskellige billeder fra forskellige årstider, forskellige tider på dagen og forskellige stadier i marken og dens afgrøder.
Det sidste billede i hans serie er også det sidste billede han har taget på stedet. Her var der stort set midt i hans motiv, og tæt ved optagestedet, “plantet” 2 store vindmøller. Det blev så enden på det projekt!Fotografisk tegneserie.
En anden mulighed er, at fotografere en lille historie som spænder over længere tid, og hvor billederne ikke nødvendigvis er taget samme sted. Man bliver nærmest sin egen instruktør, selv om filmen ikke er så lang.
Faktisk kan man vel mest sammenligne dette med at lave en lille fotografisk tegneserie.Andre sammenhænge.
Men der behøver faktisk ikke at være et egentligt forløb i en billedserie.
Man kan også lave en serie billeder over et fælles tema.
Selv om billederne sikkert vil blive meget forskellige, vil der være en fælles historie, der gør, at nogle af billederne kan vises i sammenhæng som en serie.
Ja, faktisk behøver der endnu mindre for at kæde en række billeder sammen i en serie.
Måske er der en- eller flere farver der går igen i billederne. Måske en serie billeder med samme lys eller måske en serie vinterbilleder.
Der er jo kun ens egen fantasi der sætter grænsen.
Præsentation.
Hvis man gør sig den ulejlighed at tage en god serie, så bør man også gøre lidt ud af at præsentere den på en pæn måde. Ikke noget med at slynge 4-5 billeder frem på bordet.
Det er en god ide f.eks. at klæbe billederne op på et stykke pap, eller sætte dem i en fælles ramme.