Canon 1100D har følgende specifikationer:
- 12 megapixel billedsensor
- 720p video optagelse ved 30 fps eller 25fps (HD-ready)
- ISO 100-6400
- 9-punkts auto fokus system (hvilket er 2 punkter mere end på 1000D’eren)
- 2.7″ LCD, 230.000 punkter
Førstehåndsintrykket af 1100D’eren er, at huset er meget plastikagtigt. Kameraet vejer ikke så meget, og derfor giver det ikke en fornemmelse af, at det er kvalitet, man står med i hånden. Kameraet ligger dog bedre i hånden i fht. 1000D, fordi det er større, og knapperne er placeret sådan, at de alle kan nås med højre hånd. Der er tydeligvis tænkt over, at man skal bruge skærmen til at ændre indstillinger. Det kan være en smule irriterende at ændre ISO, da denne ikke så let kan nås med højre hånd, men det kan dog klares ved at indstille en af de andre knapper til det. Flash knappen har en noget underlig placering, og det vil typisk være den, man vil vælge at anvende til ISO i stedet. Generelt set er knapperne flyttet en del rundt i forhold til på 1000D, så hvis man har været vænnet til dette kamera, tager det nok lige et par timer med det nye kamera, inden man har helt styr på det.
Som både 1000D, 550D og 600D, er 1100D et cropped-frame kamera, hvilket vil sige, at man skal bruge mindre linser, og at det er en lidt mindre sensor end ved de større, dyrere modeller. Til langt de flestes behov har dette ikke andet praktisk betydning, end at man skal sørge for at vælge de rigtige linser.
Kameraets menuer og indstillinger er ligesom på de andre kameraer fra EOS serien.
Canon 1100D er det billigste kamera i Canon Eos serien af spejlreflekskameraer, pånær forgængeren af samme kaliber, 1000D. I forhold til prisen er det bestemt et interessant kamera, og man får utroligt meget for pengene. For de fleste hobbyfotografer vil 1100D kunne dækket behovet, og pga. den billige pris, kan man f.eks. bruge de ekstra sparepenge til at at købe en bedre linse end den, der følger med som standard.
Billedkvaliteten er ganske god som kameraet kommer – det gengiver naturlige farver og detaljer, og opløsningen på 12 megapixel giver knivskarpe billeder til både web- og printbrug, så længe man ikke har behov for at printe dem ud i mere end ca. 1x1meter størrelse, eller vil zoome meget ind på sin computerskærm.
Kameraet er meget jævnbyrdigt med andre i prisklassen, så man skal vælge det hvis man har en forkærlighed til Canon, men teknisk set kan man lige så godt være et kamera fra f.eks. Sony, Nikon eller Panasonic.
Det er en fin all-rounder til prisen, hvor man får muligheden for HD-ready video.
Groft sagt, så får man med 1000D ikke mulighed for at optage video, med 1100D får man video i HD-ready kvalitet, og med 550D / 600D får man 18 megapixel kamera og full HD video.
Læs også: