Jeg skriver denne anmeldelse/artikel om verdens største auktionsside www.ebay.com, fordi det er her jeg køber størstedelen af mit fotoudstyr, og fordi mulighederne for at gøre fund på denne side er forholdsvis stor.
Ting man skal være opmærksomme på:
Se ratingen på den person du overvejer at købe en ting af. Når man har solgt noget på Ebay, får køberen mulighed for at give feedback, der er tre muligheder, positiv, neutral og negativ. Det kan anbefales kun at købe af sælgere med en positiv feedback procent som er oppe omkring 98-99%.
Brug lidt tid på at se om der er andre sælgere, der sælger samme eller lignende genstand billigere.
Se om der er beskrevet hvad forsendelseomkostningerne er, hvis de ikke er angivet, så spørg sælgeren om prisen før du byder. Der er nogle sælgere der tjener deres penge på falskt høje forsendelsespriser. Der er desuden sælgere der kun vil sende med f.eks. FEDEX eller UPS, som har ret høje forsendelsespriser.
Husk på, at hvis du køber genstande fra lande udenfor EU, kan du komme til at betale told og moms, ikke kun af auktionsprisen, men også af forsendelsesomkostningerne.
Hvordan betaler man?:
På auktionssiden over den vare du er interesseret i, kan du læse hvilke betalingsmuligheder der er.
Personligt kan jeg anbefale at bruge www.paypal.com som betalingsmulighed. Dette er gratis for køber (sælger betaler et mindre beløb), og pengene hæves efterfølgende fra dit VISA kort. Paypal ejes af firmaet bag Ebay, og er respekteret. Ved en del sælgere (når de når en vis rating), medfølger der en forsikring på op til 1000 USD, hvis du imod forventning skulle blive snydt.
Du kan også overføre pengene direkte til din person du køber fra. Dette er som regel forholdsvis dyrt (har kun prøvet det en gang, og betale 70 DKR i gebyr til min bank).
Den sidste mulighed er direkte overførsel via firmaer som f.eks. Western Union. Dette anbefales IKKE ! Mulighederne for svindel her er uendelige, da personen som modtager pengene ikke behøver at have oprettet en konto, men blot kan gå ind i et Western Union filial, og hente pengene. Altså der er ikke rigtig nogen mulighed for at finde personen igen, hvis du bliver snydt !
Hvordan finder jeg det jeg mangler?:
Jeg bruger altid ”advanced search”, her har jeg muligheden for at vælge, at de varer jeg søger efter, kan sendes til DK, samt at muligheden for at betale med PayPal er til stede.
Hvad køber jeg på siden:
Jeg kan klart anbefale at lede efter tilbehør på Ebay, da der er mange sælgere og dette er med til at presse prisen ned.
Personligt har jeg købt batterier, tripods, monopods, baggrunde, lysstativer, beslag osv. Dette kan godt betale sig ift. at købe tingene i DK.