Et billedmedium
Et billedmedium kan vise, hvad der med ord ikke kan beskrives. Digitaliserede billeder rører, glæder og provokerer seeren. Man bliver følelsesmæssigt stemt, tiltrukket eller frastødt af et billedmedie. Billedmediet er i sig selv en æstetisk oplevelse, som er en nødvendig forudsætning for hverdagens interaktion og kommunikation og som er en del af menneskets tilværelse i relation til forholdet mellem kunst og virkelighed. Men hvilken indflydelse har billedmedier på os?
Følelsesladede billeder
Begyndelsen af det tyvende århundrede var præget af en masse følelsesladede billeder, som har fået en ubegrænset indflydelse i det senmoderne samfund, hvilket mærkes af den teknologiske udvikling samt formidling af informationer på internettet. Vi lever i den såkaldte billedtid, hvor vi, uanset om vi omgås på internettet eller på gaderne, hele tiden bliver bombarderet af en masse levende billeder, som nogle gange er personlige, mens de andre gange fortæller os om de menneskelige forbrydelser, der begås i krige og konflikter. Mange af disse digitaliserede billeder er indflydelsesrige i den moderne æra, såsom terroraktionen på World Trade Center den 11. september 2001. Her angreb terrororganisationen Al-Qaeda tvillingetårnene, som på mindre end to timer kollapsede Billeder og videoer af angrebet på USA vækkede uro samt opmærksomhed rundt omkring i verden og er stadig i dag et af de bedst huskede indtryk fra det enogtyvende århundrede. Derudover findes der utrolige mange veltalende billedmedier, der fortæller en kendsgerning, som har fået os til at tænke på en ny måde. Men hvordan formidles disse digitaliserede billeder egentlig og hvordan har fotografen tilgang til virkeligheden?
Kunstneren
Den hurtigste måde, kunstneren får adgang til og direkte nærmere sig virkeligheden, er gennem sit kunstværk. Følgende må være gældende for en fotograf, som gennem hans billedmedie bevæger sig hen mod det sted, han anser for at være virkelighed. Men hvordan defineres virkeligheden og kan man overhovedet bestemme, hvad virkeligheden er? Jeg er enig med mange filosoffer, som mener, at virkeligheden først bliver til i øjeblikket, hvor mennesket sanser, tænker og sprogliggør, dvs. at virkeligheden er noget indre og dermed subjektivt. Virkelighed er altså, hvad det enkelte menneske ønsker skal være virkeligt, derved er virkeligheden et abstrakt begreb, som vi hver især opfatter forskelligt, altså en personlig opfattelse af det liv, vi lever og muligvis stræber efter. Det moderne liv foregår i høj grad i en medieskabt og virtuel virkelighed, hvor billedmedier styrer vores syn gennem tv- og computerskærmen, nettet og cyberspace. Det, at medialiseringen har en ufattelige indflydelse på samfundet, har medført, at medierne ”pepper virkeligheden lidt op”. Medierne os ved at redigerer virkeligheden vha. polarisering, dvs. at de en gang imellem tiltrækker sig opmærksomhed ved at fremvise sager, som bl.a. er præget af politiske uenigheder.
Mediernes løgn
Trods det har mediernes løgn ingen betydning for os. Vi betragter stadig medierne som den fjerde statsmagt, fordi medierne er med til at kontrollere den lovgivende, dømmende samt udøvende magt. Medierne holder dermed øje med det politiske system og bestemmer samtidig også, hvad og hvem der skal holdes øje med. Er vi nået til det punkt, hvor den fjerde statsmagt infiltrerer vores hverdag? Medierne har trods alt mellemleddet mellem borger og omverden, dvs. at det enkelte individ bliver oplyst om, hvad der foregår i verden gennem medierne. Dermed har kommunikationsmidler stor indflydelse på, hvordan den indbyrdes kommunikation skal foregå.
Billedmedier lyver ikke, men måske gør journalisterne
Billedmedier lyver ikke, men måske gør journalisterne, og hvor meget og hvad skal der til, før journalisten manipulerer os med billeder? Journalisterne vælger ofte en bestemt vinkel til at dække et udsnit af historien, derfor er det ikke hele historien, der kommer frem i medierne. Journalistens fordel ved at skjule en del af sandheden kan ligge i at skabe en spændende historie, som kan sælges til flest muligt læsere, hvorefter der tjenes mange penge og journalisten opnår berømmelse. De mange muligheder, som vi har i dag på computeren, såsom beskæring og redigering af billeder, har gjort det nemmere for medierne at behandle billeder og derved lettere at snyde os. Et godt eksempel på mediemagtens manipulation er den danske journalist, nyhedsvært samt redaktør Jeppe Nybroe, som flere gange er blevet beskyldt for at misbruge sin magt. Bl.a. blev han tilbage i januar 2006 fanget i at manipulere med lydspor således, at lyden fra den samme eksplosion fra Irak flere gange i et indslag blev genbrugt. Spørgsmålet er nu, hvor mange gange vi er blevet snydt og, om vi stadig bliver snydt af journalisterne og, om vi overhovedet bemærker det?
Den teknologiske udvikling
Den teknologiske udvikling har resulteret i, at der i dag tales om den såkaldte medieskabt verden, hvor vi konstant er omgivet af billedmedier, da vi kan tage vores mobiler med overalt, hvilket betyder, at vi bestandigt har forbindelse til internettet og hermed til den virtuelle verden, som er blevet en integreret del af vores daglige liv og har en fremtrædende rolle i udviklingen af kommunikationen. Digitaliserede billeder er derudover en informationsstrøm, som en civilisation af en ny menneskehed skaber. Desværre bliver vi mange gange manipuleret af medier, uden at vi selv ved det. Alligevel stoler vi på billedemedierne, fordi det er vores eneste holdepunkt. Men hvorvidt vil det gå?
