SDF Landsmøde d. 11.-13. oktober på Nordkraft i Aalborg
Den Nationale, som altid er et besøg værd, vil blive ferniseret lørdag d. 12. oktober, og i år vil præmier og medaljer blive uddelt umiddelbart efter udstillingen åbner. Landsmødet vil naturligvis også indeholde Lyd/Billede- og landsmødekonkurrencen, samt en forrygende landsmødemiddag.
Vi arbejder på at sammensætte et landsmødeprogram med workshops og foredrag, som er værd at køre til Aalborg efter. Ud over det officielle program vil der være mulighed for hyggeligt samvær med andre SDF medlemmer.
Nordkraft er et tidligere kraftvarmeværk i Aalborg Centrum, som i dag virker som kulturhus, med mange spændende beboere. Blandt andet er der teater, restauranter, koncertsale, biograf, og såmænd også en 20 meter høj klatrevæg. Nordkraft har været gennem en større renovering, men har bibeholdt et råt look, som fotografisk er meget interessant, så husk at tage kameraet med.
Arrangør bliver, Aalborg Fotoklub