Findes der ikke noget gratis på nettet?

Jo. Der findes endda mange gratis-programmer til redigering af billeder, men så godt som alle kan kun redigere hele billedet på én gang. Købe-programmet PhotoShop Elements, som jeg altid anbefaler, giver de bedste muligheder for at arbejde med detaljer, så f.eks. ansigter kan gøres lysere, mens en himmel gøres mørkere og mere livfuld.

Hvorfor viser billedet ikke, hvad jeg så?

Kameraet laver en slags gennemsnitsbillede, fordi det ser alt og regner alt for lige vigtigt. Dine øjne ser, hvad du vælger at fokusere på. Derfor skal billeder altid redigeres, så det minde, der gemmes, svarer bedst muligt til den oplevelse, du havde, da du valgte at tage et billede.

Er mit lommekamera godt nok?

Men du skal lære noget om billedformater, og du skal lære at redigere dine billeder. Det kan du på mine kurser og ved at besøge nogle af de nyttige links på denne side. Og så ved at øve dig. Men selvfølgelig: jo bedre billede, du starter med, desto bedre slutbillede får du.

Fotokursus

Vi tilbyder nemlig fotokurserne til dem, der har enten PhotoShop eller PhotoShop Elements i en eller anden udgave på en bærbar computer, der skal medbringes. Kursister, der har en bærbar, men ikke nogen af programmerne, får mulighed for at installere en 30 dages prøveversion, så de har samme program på selve kurset og til at øve sig på derhjemme.

Til hvert modul stilles billeder til rådighed, som er målrettet de redskaber, vi skal lære at arbejde med. Desuden får alle kursister adgang til et særligt afsnit af denne hjemmeside, hvor der vil være yderligere materiale at arbejde med.

Sæt fokus på et tema

Sæt fokus på et tema og prøv så at knipse billeder af alle de motiver, der kan komme ind under netop det tema. Når billederne har fået den nødvendige redigering, skal der sorteres færdigt og vælges, hvordan den endelige billedserie skal præsenteres. Måske som soundslide, måske som mere traditionelt diasshow, måske som en collage, måske … – mulighederne er endeløse!